Profilhåndtering
Hvis du bruger internettet derhjemme og på arbejde kunne du
måske ønske dig at have forskellige bogmærker,
indstillinger, adressebøger, e-mail-konti, sidebjælke osv.
Ligeledes kunne det tænkes at familiemedlemmer ønsker at
bruge samme browser, men have forskellige internetidentiteter.
Profilhåndteringen giver dig mulighed for at oprette flere
profiler med hver deres bogmærker, indstillinger,
e-mail-indstillinger osv. Der oprettes automatisk en standard profil,
når du installerer browseren for første gang. Hvis du har
oprettet en eller flere profiler, vil du blive spurgt, hvilken du
ønsker at benytte, hver gang du starter browseren.
Opret en ny profil
For at oprette en profil:
- Luk browseren. Det er ikke muligt at oprette en ny profil, hvis
Navigator, Post & Nyhedsgrupper eller en anden del af
browser-programmet kører.
- Åbn Profilhåndteringen.
- På Windows, åbn menuen Start og vælg
Programmer, derefter Netscape 6/Mozilla og dernæst
Profilhåndtering.
- På Mac OS, åbn mappen Netscape eller mozilla og
dobbelt-klik
på Profilhåndtering.
- På Linux, udfør følgende kommando fra
kommandolinjen:: ./mozilla -profilemanager
- Klik på Opret profil, læs profilbeskrivelsen og klik
derefter på Næste.
- Indtast et profilnavn. Det kan være hvad som helst; dit
rigtige navn eller et navn der beskriver anvendelsen af profilen,
f.eks. "Skole".
- Du kan acceptere standardmappen til placering af bogmærker
og andre oplysninger, eller du kan vælge en anden mappe.
- Hvis du har installeret sprogpakker eller indholdspakker,
så klik på Vælg region og vælg det
Sprog/Indhold du ønsker.
- Klik på Udfør.
Profilhåndteringens startvindue vises igen og den nye profil
er valgt.
Start Netscape 6/Mozilla hvis du vil have browseren til at benytte
den nye
profil. Du vil blive bedt om at akitivere den nye profil til brugen af
Netscape Webmail, Netscape Instant Messenger og web-siden My Netscape.
Hvis du ikke ønsker at aktivere profilen til disse formål
på dette tidspunkt, kan du klikke på Annullér og
programmet vil starte op.
Når du begynder at bruge den nye profil, vil du blive bedt om
ekstra oplysninger, når det er nødvendigt, f.eks.
når du henter post.
Slet eller omdøb en profil
Måske ønsker du at slette profiler, du ikke bruger
så ofte. Hvis du har mere end én profil, kan du ikke drage
fordel af Hurtig start.
For at slette elle omdøbe en eksisterende profil:
- Luk browseren. Det er ikke muligt at oprette, slette eller
omdøbe en profil, hvis Navigator, Post & Nyhedsgrupper eller
en anden del af browser-programmet kører.
- Åbn Profilhåndteringen.
- På Windows, åbn menuen Start og vælg
programmer, derefter Netscape 6 og dernæst
Profilhåndtering.
- På Mac OS, åbn mappen Netscape og dobbelt-klik
på Profilhåndtering.
- På Linux, udfør følgende kommando fra
kommandolinjen:: ./mozilla -profile
- For at slette en profil skal du vælge den på listen
og klikke på Slet profil.
- For at omdøbe en profil skal du vælge den på
listen, klikke på Omdøb profil og derefter følge
instruktionerne.
5 January 2002
Copyright © 1994-2002 Netscape Communications Corporation.